Akupunkturens forhistorie
Akupunktur stammer oprindelig fra en alternativ behandlingsmetode fra Kina og andre dele af Fjernøsten.
Behandlingsmetoden bygger især på anvendelsen af nåle, som stikkes ind i akupunkturpunkter. Princippet i behandlingen består i, at akupunktøren/behandleren indsætter tynde nåle i bestemte punkter på patientens hud for derved at forebygge eller behandle for bestemte sygdomme.
Den traditionelle kinesiske forklaring på akupunktur, er et par tusinde år gammel. Der siges om akupunkturbehandlinger, at akupunkturnålene genopretter kroppens normale energibalancer. Forklaringen går ud på, at der findes 12 energibaner i kroppen – de såkaldte meridianer.
Meridianer
På hele kroppen har vi akupunkturpunkter – placeret langs meridianer. Meridianer er betegnelsen for vores energibaner, som hver især er bundet til vores organer. Kroppen har ialt 14 meridianer, med i alt 365 akupunkturpunkter. Udover disse punkter findes der en lang række ekstra punkter rundt om på kroppen.
Meridianerne/energibanerne er opkaldt efter det organ, som den enkelte bane løber igennem. Menneskekroppen har ialt 12 organmeridianer samt 2 lodrette meridianer, som løber langs med den lodrette midterlinje på kroppens for- og bagside.
De 2 lodrette meridianer er ikke knyttet til noget organ, men har en styrende effekt i forhold til de øvrige 12 meridianer.
Akupunkturpunkter
Ved akupunktur stimulerer man kroppen til at helbrede sig selv ved at sætte nåle i kroppens akupunkturpunkter. Meridianerne er usynlige energibaner. Opstår der forstyrrelser i disse, kan vi opleve sygdom eller ubalancer. Ved at påvirke akupunkturpunkterne stimuleres kroppen til at genoprette balancen i meridianerne.
Hvert akupunkturpunkt har sit eget nummer, navn og særlige egenskab. Afhængig af hvilke akupunkturpunkter, man sætter nåle i, og hvilke meridianer der påvirkes, kan man igangsætte kroppens egen helingsproces for at skabe balance og helbrede de gener, ubehag og ubalancer, man oplever.
Akupunkturens oprindelse henviser til den legendariske ”gule kejser” Huang Di fra det 3. årtusinde.
I 1970’erne begyndte akupunktur for alvor at få sit indtog i Vesten. Læger besøgte ofte Kina i denne periode og dette resulterede ofte i demonstration af den mirakuløse virkning af akupunktur, eksempelvis ved større operationer, hvor patienten udelukkende var bedøvet ved hjælp af akupunktur. Disse succesfulde besøg blev beskrevet i vestlige lægevidenskabelige tidsskrifter og medførte en hastigt voksende popularitet indenfor akupunktur, som følge af rapporterne, som pressen formidlede videre til offentligheden, blev akupunktur hurtig en fast del af det alternative behandlingsudbud, igennem årene vandt akupunktur ligeledes sit indpas i det etablerede behandlersystem.
